I marts, april og maj er der nye og interessante ting til udstilling. Pia Asfrid Knudsen viser malerier og sten-håndværkeren, Keld Petersen, viser os nogle af sine sten. Læs hvordan de præsenterer sig selv:

Jeg er 50 år ung, da jeg er født i 1962.  Den glade begivenhed fandt sted i Kolding. Jeg har malet siden efteråret 2009, hvor jeg tog på kursus hos Lieselotte Skov-Petersen ved Lyngå. Efter en noget famlende og tøvende start, fik jeg rigtigt hul på maleriet og fandt ind til mit eget udtryk, da jeg var på en uges maleferie i Italien. En dejlig tur, som Lieselotte arrangerede.
Det at male, er for mig en proces, hvor tid og rum ophører med at eksistere. Det er en fantastisk følelse at forsvinde ind i et billede, når jeg føres og ledes frem af noget dybt inde i mig, og følelsen, som siger, at nu er det, som det skal være, fortæller mig, at jeg er færdig med min opgave. En stor tilfredsstillelse. Jeg kigger op, og der kan være gået 3 timer, og nogle gange 5. Det er, når det går godt. Til andre tider er det en djævelsk kamp, hvor ingenting spiller, og en time føles som en dag – og alligevel ender det hver gang med et billede, som jeg glæder mig over. Jeg finder inspiration i mig selv, og i alt omkring mig – ikke mindst naturen.

Keld Petersen, Sten-håndværker, Hadsten
Jeg er født 28.4.42 i Århus. Flyttede til Lille Vivild, Sølundsvej den 1.4.45. Gik i skole i Lyngå, i nuværende mekanikerværksted, og er konfirmeret i Lyngå Kirke. Havde i flere år gerne villet være i gang med at hugge i sten, men hvilket værktøj skulle man bruge og hvordan gjorde man?
For en del år siden havde Hadsten haveforening en weekend ved Magnus Krog Andersen. Han var en rigtig god læremester og fagligt dygtig og god til at lære fra sig, var menneskelig og havde en stor lune. Magnus var selvlært og når han kunne, mente jeg, at også jeg kunne klare mig med det jeg havde lært af ham i en weekend.
For 4-5 år siden kom jeg med i gruppe i Egå, hvor vi er en 10-12 stykker der mødes hver torsdag og giver hinanden inspiration og kritik. Det er rigtig godt og vi har et rigtig godt kammeratskab.
Det er meget marksten jeg bruger, som er kommet her ned fra nord under istiden. I mit arbejdsliv lavede jeg broer ved motorveje og andre veje og jernbaner. Når der blev gravet ud, kom der mange sten frem, som jeg tog med hjem. Sten fra en grusgrav er også gode, men det er ikke nemt at få lov at komme der. Så mens Ernst havde grusgraven i Haldum, var det ikke nemt at køre forbi uden at være nede at se, om der var kommet nogle gode sten frem. Sten fra marker kan også være gode, men de har tit sår fra bondens plov og har som regel også fået frost inden de kommer frem. Jeg kører også til professionelle stenhuggere og får lov at tage de sten, de har kasseret. De kan ikke bruge dem, hvis der er revner i, men det kan jeg godt leve med en gang imellem. Inspirationen kan komme fra stenens facon og evt. årer og andet man har set. Jeg har altid en sten til at stå på min huggeblok, den bliver af og til skiftet.