Spring til indhold

Lyngå

Velkommen til landsbyen midt i det naturskønne Favrskov

Udstillere i konfirmandstuen i august.

Udstillere i konfirmandstuen i august.

Indlæser kort...

Dato/klokkeslæt
01/08/2012
00:00

Lokation
Konfirmandstuen

Kategorier
Ingen Kategorier


 

Der vil være adgang til konfirmandstuen tirs., ons., tors. og fre. 8.00-15.00. Dog vil der være dage, hvor der er andre arrangementer. 

Anne Marie Vældgård – Re-design

 Re-design-tanken er et aktuelt begreb, og ud over det miljømæssige aspekt kan det vel bedst forklares som genbrug tilsat personligt præg. Min interesse ligger i det tekstile – dvs. at give nyt liv til brugt bolig- og beklædningstekstil. Og udfordringen i at ”finde på” ligger for mig altid og lurer, akkompagneret af mandens røst i baggrunden: ”Smid det dog uuud”!. Ved nærmere eftertanke har jeg været på ”stoffer” siden jeg kunne håndtere nål og saks og har produceret – i første omgang dukketøj – fra jeg kunne nå pedalen på min mors gamle Singer trædesymaskine. Og længe inden der overhovedet var fokus på genbrug, var jeg i fuld gang med at sy om, udsmykke og tilrette. Da jeg for snart 10 år siden arvede min mors ufattelige produktion af broderier og andet håndarbejde, tog ”dillen” rigtig fart. I stedet for at lade denne skat mørne i en skuffe på loftet, tog jeg den i brug – afmonterede og klippede med hård hånd, så ”arven” blev revitaliseret og kom til at indgå i mit eget liv. Sådan at den korsstingsbroderede grøftekant til vægeophæng blev del af en sommerbluse, en gammel dug blev en sjov jakke osv. I dag er trædemaskinen udskiftet med up to-date elektronisk maskinpark, der kan langt mere end jeg nogensinde får brug for, og hvor softwaren dertil i sig selv er en udfordring af de større. Og skatten fra min mor er tilsyneladende uudtømmelig, da der bliver ved med at kunne findes en lille mellemlægsserviet eller noget, der lige kan bruges. Men selvfølgelig kaster jeg mig også over alt muligt andet, vævet eller strikket, der udviser potentiale. Inspiration har jeg hentet bl.a. fra diverse løse kurser rundt om i landet, men først og fremmest fra nogle ugeophold på Skals Håndarbejdsskole, der er en oase af kreativitet, fordybelse og ro. Arbejdsmæssigt bruger jeg også hænderne, nemlig som organist i Sjørslev/Almind/Lysgaard pastorat mellem Kjellerup og Viborg. Jeg bor på Godthåbsvej mellem Lyngå og Skjød.

Tove Skipper, Lyngå – fotografi

 Jeg er meget fascineret af naturen, de skiftende årstider, vejret og den næsten altid flotte himmel. Dette vil jeg dele ved at udstille mine naturbilleder. Billederne er opsat på lærred, hvilket jeg synes giver det enkelte foto lidt mere. At tage billeder i naturen er blevet min hobby gennem de sidste fem år. Jeg har været ansat i Hadsten Bank i næsten 31 år, men fratrådte primo 2011. Kræfterne var ikke til at gå på arbejde mere, idet jeg har en følgesvend i sygdommen sclerose. Nu nyder jeg at være hjemmegående og efter jeg anskaffede mig en el scooter kører jeg ofte ture i naturen. På denne kan jeg komme lidt tættere på det hele og bedre mærke vejr og vind. På turene medbringer jeg selvfølgelig altid mit kamera. Gennem de sidste to år er det blevet til godt 3000 km på el scooteren og mindst lige så mange billeder. Disse ture nyder jeg, og har her valgt at vise et lille udpluk af mine foto opsat på lærred – håber andre kan få lidt fornøjelse af, at se disse.

 

 

Del på Facebook

Nyhedsbrev

Kommende aktiviteter

Ingen aktiviteter
man
tirs
ons
tors
fre
lør
søn
m
t
o
t
f
l
s
27
28
29
30
31
1
2
3
4
6
7
8
9
10
11
7:30 PM - SOMMERKOCERT
12
13
14
15
16
18
19
20
21
22
23
6:00 PM - SCT. HANS AFTEN
24
25
26
27
28
29
30
FEJRING AF GRUNDLOVSDAG
05/06/2024    
13:00 - 16:30
– med grundlovstale, fællessang, Hinnerup Garden, hoppeborg, Lyngå Folkekor – og gris selvfølgelig Onsdag d. 5. juni kl. 13.00 i Præstegården Så skal Grundloven fejres [...]
SOMMERKOCERT
11/06/2024    
19:30 - 21:00
I Lyngå Kirke tirsdag d. 11. juni kl. 19.30 Nu har vi 2-3 år i træk lavet vores forårskoncert om til en sommerkoncert, og nu [...]
GENERALFORSAMLING I LYNGÅ BORGERFORENING
17/06/2024    
18:00 - 21:00
mandag, den 17. juni 2024 kl. 18.00 i konfirmandstuen. Lyngå Borgerforening indkalder til generalforsamling med dagsorden ifølge vedtægterne. Aftenens program: Kl. 18.00 Generalforsamling Kl. 19.15 [...]
SCT. HANS AFTEN
23/06/2024    
18:00 - 21:30
Sankt Hans 2024I år med STORT BÅL og ny beliggenhed! Vibeke Tang lægger grund til årets Sankt Hans bål. Derfor vil det foregå på Volstrupvej [...]
Events on 05/06/2024
Events on 11/06/2024
SOMMERKOCERT
11 jun 24
Events on 17/06/2024
Events on 23/06/2024
SCT. HANS AFTEN
23 jun 24

Tag et kig i arkivet