Kirsten Dyregaard Stæhr fra Haldum har pileflettet gennem de seneste 14 år, fletter brugsting men udstiller fletting, som hun selv holder af og som hun mener, er uden egentlig brugsværdi. Hvordan startede dit håndværk, spurgte jeg.
”Det er jo længe siden, men anledningen var, at nogle kvinder havde tradition for at tage på weekend til Fur og flette med pil. Men der var benzinmangel pga. strejke og det var ikke muligt at bruge unødig benzin til en udflugt til Fur. Min nabo Annette tilbød kvinderne at flette i hendes have mod at hun og jeg deltog.
Jeg var skeptisk, men flettede dog en kurv, med en meget høj hank og en kant som ikke tålte nærmere eftersyn. Det var så det – troede jeg. Men nabo Annette havde efter weekenden af resterne flettet en rund kugle – så var jeg solgt. Jeg har tidligere vævet, plantefarvet og malet akvarelmaling, men det her kan virkelig holde mig vågen om natten når jeg tænker og udtænker ting, som slet ikke lader sig realisere om dagen. Med tiden er der kommet andre naturmaterialer ind i fletværket, meget gerne drivtømmer samlet ved den svenske vestkyst, hvor vi sejler om sommeren, og på det seneste skind og rensdyrtakker fra vandreture i Norge. Mange af tingene er forbi min mands værksted, for han sørger for at det hænger ordentligt sammen.”
Lieselotte og Jeppe Skov-Petersen udstiller deres private malerier. Hvorfor nu det? Fordi vi fik et afbud, så må man jo improvisere.
”Vi mødtes på en maleskole i Århus i 1988. Byhøjskolen kalder den sig i dag. Jeppe kunne male og jeg begyndte. Jeg har ikke haft interesse for at male gennem hele mit daværende liv. Det var et fantastisk halvt år hvor vi væltede os i begavede mennesker og masser af farver og teknikker. Efter endt kursus blev der dannet en kunstnergruppe som holdt til i Norsgade. Jeppe og jeg sås ofte der og det endte med at vi blev kærester – og er det stadig! Dog med det ene til forskel: Jeppe sluttede med at male dengang i ’88 – og jeg har malet siden da.
