Jeg hedder Linda Guldberg Winding, jeg bor i Hadsten sammen med min mand Peter Winding og vores to piger på 12 og 14 år.
Som lille sad jeg og så på min mor, når hun malede almuemaleri på vores skænk eller kommode, når hun ombetrak møbler og når hun syede andres festtøj. Da jeg var lidt ældre kastede hun sig over oliemaleriet. Dette så jeg på i stedet for at se på TV. Måske derfor fik jeg heller aldrig købt mig et TV, da jeg flyttede hjemmefra. Jeg satte mig til at tegne og male i stedet. Det har jeg gjort siden jeg var omkring 19 år.
Maleri er et sprog for mig; farver og nuancer er måden jeg sammensætter sproget på. Det er fantastisk at slippe for alle de ord! Farverne rører noget meget dybt inde i mig.
I mine 15 år på Hadsten Højskole har jeg undervist fuld tid i tegning, maleri, keramik, teater og iværksætteri. Så jeg har arbejdet kreativt hver dag i mit arbejdsliv, og disse processer kan bare så meget mere for mig, end hvad bøgerne kan.
Jeg har altid været meget optaget af kvindekroppe og af landskaber. Begge dele fortæller en rytmisk historie via penselstrøg. Farverne lægger stemningen.
Jeg arbejder gerne med relativt store pensler, for jeg kan godt lide det grove look, der opstår. Det overlader noget til beskuerens fantasi. Men det grove bliver kedeligt uden de fine farverige streger. Sådan fungerer maleriet som livet selv: Det er det sirlige mod det grove; det er én tone mod en anden. Det er modsætninger som lys og skygge, der gør os levende.