Stor deltagelse til Sankt Hans

WP_20140623_19_10_18_Pro (1280x721)Strålende solskin og duften af grillede pølser og bagte snobrød lokkede rigtig mange børn og voksne til årets Sct. Hans-fest, som igen i år fandt sted bag præstegården.

Allerede fra kl. 18 mødte mange børnefamilier op for at lege ”To mand frem for en enke”, prøve lykken ved flødebollemaskinen og for at bage snobrød.

Efter en times tid med leg og hygge var det tid til båltale, som i år blev leveret af en – som altid – veloplagt Nis Boesdal. Bålet blev herefter tændt, og heksen fløj – under festligt fyrværkeri – hele vejen til Bloksbjerg.

I boden blev der solgt både pølser, kage og drikkevarer, og mange benyttede lejligheden til at forny deres medlemskab af borgerforeningen (denne mulighed kommer igen til legepladsfesten i august).

Der var også godt gang i salget af ”hjertestarter-kuponer”, som kunne købes for 25 kr. til støtte af den løbende drift af vores hjertestarter. Inge Klausen var den heldige vinder af en flaske Lyngå-vin, som der blev trukket lod om blandt de personer, der i løbet af aftenen havde købt en kupon.

Bestyrelsen siger stor tak for den flotte opbakning til arrangementet, til alle bidragene til hjertestarteren og ikke mindst til Nis Boesdal for en flot båltale.

Vi håber på at se lige så mange igen til næste år!

Se flere billeder i galleriet.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>