Ny kirkesti og nyanlagt præstegårdstoft indviet på en dejlig søndag.

Arrangementet startede med gudstjeneste i det fri bag kirken ved Ole Lindqvist’s skulptur. De mange fremmødte skiftede kirkebænken ud med kirkemuren og græsset. Præst Anne Martiny Kaas-Hansen skiftede teleslyngen ud med vinden, og det gik rigtig fint.

DSC07075

Herefter gik de mange fremmødte, 50-60 deltagere, til Præstegården, hvor Anne klippede den røde snor  (som var erstattet af en blå strik) til den nye kirkesti og erklærede den for indviet. Kaffen og kagen blev indtaget og bl.a. Henny Mikkelsen, formand for præstegårdsudvalget sagde følgende. ”Det er herligt, at læse Herluf Nydam’s erindringer om Lyngåskoven. Der var også gang i den i ”de gode gamle dage.” Vores drøm er nu, at indtage området igen. Sidste forår blev stien langs skel fra Lyngåvej til dette ca. 2 ha store område anlagt og samtidig plantet syrenbuske. Ude på arealet er der plantet frugttræer, en lille egeskov og to linde lysthuse. Den åbne plads vil kunne benyttes til friluftsgudstjeneste, Sankt Hans bål og meget mere. Vi er optimistiske og forestiller os med tiden både shelters og borde og bænke. Arealet er pmkranset af et 6-rækkers læhegn. Fra området fortsætter stien videre til Lyngåskoven.”  Henny takkede også de mange som har givet en hånd med og ønskede alle TILLYKKE med den nye sti og Præstegårdstoft.

Lyngå Borgerforening har skænket en god solid bænk, som er opstillet ude på arealet, således det er muligt, at tage sig et hvil, inden turen går i skoven.

DSC07090

Herefter gik turen så ad stien til Lyngåskoven og der var arrangeret et lille løb for børn og barnlige sjæle med præmieoverrækkelse i skoven. Efter motion og frisk luft sluttede eftermiddagen med grillpølser på den nye Præstegårdstoft.

DSC07104

 Se flere billeder fra dagen (samt stikort) under galleri eller HER.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>