KUNST I KONFIRMANDSTUEN

I juni og juli vil væggene være prydet af store lyse lærreder med forskellige teknikker i brugen af oliemaling. Det er med glæde vi har fået den rutinerede Ditte Connie til at vise sine malerier for os i denne lyse tid. Hun har næsten altid haft sin base omkring Kalø Vig, og det var da også til en bluesfest på Mols at min kone og jeg for år tilbage første gang mødte Ditte.Skærmbillede 2018-06-23 kl. 13.52.38

Billedkunstner Ditte Connie har de seneste 27 år udstillet sine oliemalerier i det ganske land og drevet eget galleri i Århus området. Hun er oprindelig elev af kunstmaler Ulrich Kvist, og er efterfølgende uddannet som kunstterapeut samt været elev på Grafisk Skole og på Århus Kunstakademi.

Ditte Connies malerier appellerer til fantasien, og er fyldt med farver og eventyr. De er ikke entydige, men byder på en ny historie for hvert menneske der giver sig tid og ro til at fordybe sig i de farverige og indholdsmættede oliemalerier.Skærmbillede 2018-06-23 kl. 13.45.36

”Jeg bruger mange forskellige teknikker for at få ’lyset’ frem i farverne – men det vigtigste for mig er selve legen. Gennem den udtrykker jeg min indre op- levelsesverden”, fortæller Ditte Connie.
Ditte Connie har været på flere inspirationsrejser, herunder USA og Mexico. Der har hun bl.a. besøgt flere indianerstammer/reservater og været på riverrafting gennem Grand Canyon i Arizona.

Hermed en stor opfordring til alle om at se dejlig kunst i konfirmandstuen. Ditte Connie er en professionel kunstner og vil sælge sine værker til sommerpriser. På grund af billedernes store formater, vil vi prøve at få en helhed ud af udstillingen ved at supplere med Lieselotte Skov-Petersens malerier på de små vægge. Fra august og frem håber vi at kunne udstille nye værker fra en af de helt lokale kunstnere. Vi hører gerne fra læsere, som kender til lokal kunst, der trænger til at blive luftet.

Skærmbillede 2018-06-23 kl. 13.49.28

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>