Indvielse af Lyngås nye cykelsti den 9. maj 2015

Lyngå Borgerforening og Favrskov Kommune inviterer alle interesserede til indvielse af den nye cykelsti op ad Lyngåbakken. Festlighederne foregår ved det gamle frysehus (ved krydset mellem Hammelvej og Lyngåvej/Nøragergårdsvej) og vil bl.a. byde på sjovt cykelløb og  nervepirrende cykelshows!

Program

Programmet for dagen ser således ud:

09.30: Udlevering af rygnumre til cykelløbet
10.00: Velkomst og formel åbning af cykelstien
10.15: Cykelløb: kort rute skydes i gang
10.20: Cykelløb: lang rute skydes i gang
11.45: Præmieoverrækkelse 
12.00: Sandwich til alle fremmødte

I løbet af dagen vil der være cykelopvisning fremført af Trialaction (kendt fra talentshows på TV). Se, hvad Daniel Enevoldsen fra Trialaction kan i denne video fra TV programmet Versus (cirka 6 minutter og 35 sekunder inde i videoen):

Desuden vil der dagen igennem være mulighed for vejledning i alt omhandlende cykler ved Lindberg Sport.

Alle interesserede er velkomne til at komme og fejre Lyngås nye cykelsti. Hvis du ønsker at deltage i cykelløbet, kan du læse mere herunder og tilmelde dig nederst på siden (tilmelding påkrævet).

Cykelløb

Cykelstien op af Lyngåbakken skal naturligvis fejres med en tur op af selve bakken. Derfor er der planlagt to forskellige ruter, som begge slutter af med en tur op af den nye cykelsti. Du kan læse mere om de to ruter nedenfor.

Der gøres opmærksom på, at begge cykelløb er et hyggeligt familieløb og ikke noget racerløb. Det betyder, at færdselsloven naturligvis skal overholdes, og at cykelhjelm er påbudt (rygnumre udleveres kun ved forevisning af cykelhjelm).

Der vil være fine præmier til de hurtigste cyklister og den flottest pyntede cykel!

Den korte rute

Ruten er cirka 6,4 km og tager omkring 22 minutter at cykle i normalt tempo.

Den lange rute

Ruten er cirka 11,3 km og tager omkring 38 minutter at cykle i normalt tempo.

Tilmelding til cykelløb

Tilmelding skal ske senest den 4. maj. Bemærk, at du kan hente dit rygmærke fra kl. 9.30 lørdag den 9. maj – og dette udleveres kun mod forevisning af cykelhjelm (påbudt under løbet).

Der er lukket for tilmelding.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>